facebook pixel

Ønsker mænd virkelig en kvinde med en stor røv?

Det vrimler lige nu med smukke kendisser som Nicki Minaj eller Kim Kardashian, som er mere end villige til at vise deres fyldige numse frem, og begge kendisser er blevet hyldet stort for det. Men hvad vil en mand egentlig have? Er det bare sjovt at se på Nicki Minaj’s fyldige numse, eller er det rent faktisk det mændene ønsker at se hos danske kvinder? Vi har hos Finddatingsider.dk forsøgt at finde ud af det!

Alle bladene fortæller os lige nu at ”den store røv” er in. I efteråret udtalte Vogue, modemagasinet over dem alle, blandt andet: ”Vi er nu officielt i den stores røv æra”, og valgte blandt andre at tilskrive æren til Kim Kardashian. Vi bader os lige nu i en bølge af brede bagdele, som også har ledt til fænomenet ’twerking’.

Traditionelt set har store numser været forbundet med sorte kvinder, men i dag er det blevet det store kropsideal. Mange mener at idealet giver mere plads til en frodig kvindekrop. Men gør det nu egentlig det? Eller fokuserer idealet bare på den ene del af kvindekroppen og opfordrer til mere træning og toning af numsen? Og hvad siger mændene?

Flere undersøgelser viser at mændene er vilde med det nye kropsideal, og hylder de store numser som aldrig før. Den østrigske evolutionsforsker Karl Grammer har blandt andet forsket dette og det viser sig at mændene forbinder kvindelig skønhed med sundhed og vil derfor have frodige kvinder med kvindelige kurver og former.

En undersøgelse lavet af Texas universitet har også vist at mænd foretrækker en numse med former. Dette betyder dog ikke nødvendigvis en stor numse men mest en velformet numse, idet mændene kigger mere på selve formen end størrelsen. Numsen må derfor bare ikke være for flad.Vil mand have kvinder med en rov som Nicki Minaj

Mænd foretrækker den store numse

Men hvorfor det? Hvordan er mændenes ønske om velformede og eventuelt store numser blevet skabt?

Svaret kan findes helt tilbage i urtiden, hvor en numse der var formet og som strittede var et tegn på frugtbarhed. Derfor gik mændene dengang ubevidst efter kvinder med fyldige numser der udstrålede frugtbarhed, og dermed kunne føde dem gode børn.

Dette ideal sidder derfor stadig hos mændene. Samtidig symboliserer en stor numse udover frugtbarhed, også sundhed og vitalitet. Når mænd tænder på store numser er det blandingen af en smal talje og en stor numse, og her vil urmennesket i manden tænde på at kvinden har mulighed for at blive gravid, og at hun ikke allerede er det.

Det er samtidig ikke kun blandt mændene at kropsidealet om store velformede numser er opstået. Flere og flere kvinder er begyndt at træne deres numser og forsøger at opnå den perfekte ”Nicki Minaj” numse. Herunder er flere Instagram profiler dukket op med piger som guider andre til at ’skabe’ dette kropsideal.

Herunder findes fx Jen Selter, som er blevet kendt på det sociale medie for hendes butt selfies (billeder af hendes numse). Den fyldige bagdel har hun opnået gennem træning og viser dermed andre kvinder at det er muligt at opnå en lignende bagdel, på trods at man måske ikke er født med den.

Ønsker alle kvinder en numse der kan gøre Nicki Minaj misundelig?

Alle pigers numser er selvfølgelig forskellige og den egentlige piges eget kropsideal handler nok mest om hende selv, end det generelle kropsideal. Måske er idealet med store bagdele bare med til at skabe et sundere billede af kvindekroppen end det tidligere model tynde kvindebillede?

Flere skribenter har for eksempel hyldet Nicki Minaj som en feminist som tager magten over sin egen seksualitet og fortæller manden at hun godt kan lide at ryste sin rumpe, men at han ikke må røre. Dette kommer til udtryk gennem sangerens nummer ”Anaconda” hvor Nicki Minaj giver Drake en lapdance. Da han rækker ud for at røre hende slår hun dog hans hånd væk og går væk fra ham med selvsikre skridt.

Ud over sundhedsidealet er der faktisk også andre fordele at hente for kvinder med store numser. Forskning fra University of Pittsburgh viser nemlig at ekstra fedtdepoter på numsen medfører en større sandsynlighed for at få et klogt barn. Grunden til dette ligger i at de fedtdepoter kvinder har på numsen og lårene faktisk bliver brugt til at udvikle babyers hjerner. Når kvinder ammer fungerer deres fedtdepoter herved som ekstra næringsstoffer, og forskningen viser dermed en sammenhæng mellem store numser og intelligente børn.

Vil mand have kvinder med en rov som Nicki Minaj

Så der er altså mange fordele ved at få en større numse, og måske den vigtigste– mændene er vilde med det, så længe de er velformede! Så hvis vi skal lytte til mændene og nutidens kropsideal er det altså bare med at komme i gang med at squatte!