facebook pixel

Før vi tager fat på nogle kendsgerninger, som ingen lader til at tale om angående online dating, bør jeg pointere, at jeg er fortaler for industrien, og kan takke den for mit nuværende forhold. Efter at have rodet lidt rundt med nogle få profiler og ikke rigtig engageret mig, besluttede jeg endelig at tage skridtet for et par år siden og fandt meget hurtigt min nuværende kæreste.

Med det i baghovedet, støtter jeg online dating og udgangspunktet bag det, og opfordrer alle jeg kender til at prøve det, fordi du ved simpelthen bare aldrig, hvem du kunne møde.

På den anden side, ville jeg helt klart advare folk, som online dating er nyt for, om adskillige ting, så som de følgende

Inaktive profiler findes

Online dating er en industri, som bliver offer for deres egen succes, fordi jo flere mennesker der finder kærligheden derpå, des flere online profiler efterlades i dvale og inaktive. Selvom dette er fantastiske nyheder for de mennesker, som har fundet forhold, er det forfærdelige nyheder for de mennesker, som sender beskeder til brugere, som ikke længere tjekker deres konti.

Chokerende nok, menes det, at over 96% af eHarmony-medlemmer ikke tjekker deres konto eller ikke har betalt deres medlemskab. Match er kun en lille smule bedre på 93%. Hvad betyder dette for dig? Det betyder at ud af 100 mennesker, som du sender en besked til, er det kun en håndfuld, der kommer til at læse den.

De nævnte statistikker er omkring fem år gamle og blev offentliggjort af OKCupid, men det menes ikke at de data er anderledes i dag. Efter Match købte OKCupid i 2011, blev denne artikel fjernet fra deres hjemmeside, men den fandtes andre steder, og skaden var allerede sket. Det er vigtigt at bemærke, at artiklen blev publiceret af en daværende konkurrent til de to sider, så oplysningerne bør bruges med omtanke.

Gennem årene har der været mange retssager, der involverede Match og deres mangel på aktive brugere, og et lader til at have forårsaget en række problemer i industrien. Selvom størstedelen af disse sagsanlæg var fra sure medlemmer, var der nogen der tog skridtet videre og sagde, at adskillige brugerprofiler var falske, og at andre blev kontrolleret af firmaansatte for at påvirke medlemmerne til at forny deres medlemskab. Alle disse tilfælde blev afvist i retten, men vi har lært noget vigtigt af den nyeste sag;

  • For det første, udtaler Match i deres servicevilkår, at de ikke overvåger deres brugere.
  • For det andet tager de ikke ansvar for falske eller inaktive profiler.

dating-profilerMed disse to pointer i baghovedet, betyder det, at selv hvis beskyldningerne var sande, behøvede Match ikke gøre noget ved det eller endda erkende det på nogen måde. Af indlysende årsager har dette ødelagt mange medlemmers oplevelser. Dette er en af de største ting, du bør være opmærksom på, hvis du først er i gang med at tilmelde dig online dating verdenen. Inaktive profiler findes, så hvis du sjældent modtager svar, så lad være med at blive alt for modløs.

Der vil være svindlere

Der er en række svindler, der sker på online datingsider, selvom de måske kun udgør en lille procentdel af profiler. Dog mennesker det, at næsten en kvart million mennesker rammes af online dating svindel hvert år, hvilket tegner sig for over $60 milliarder hvert eneste år. Hvis du ikke er forsigtig, kan du let komme til at sidde fast i et af disse svindelnumre.

Bare for at vise skaden de kan forårsage, har jeg her et eksempel til dig. Efter at have tilmeldt sig Match, var en kvinde fra New York spændt på at se, hvem hun ville møde – en mentalitet mange af os har. Hun mødte en, som hævdede, at han tjente i Afghanistan.

Efter samtalerne skred fremad, endte kvinden med at sende $25.000 over internettet til manden. Desværre er dette ikke det eneste eksempel som findes på nettet, og det er ikke kun kvinder, som falder for tricks som dette. Både mænd og kvinder er blevet taget i at sende penge til fremmede, som de har mødt på online datingsider, og problemet blev så omfattende, at FBI engang udgav en rapport, som drøftede online sikkerhed.

uforpligtende-sexUdover at sende penge til fremmede, er der også historier om mere permentente skader såsom kvæstelser og endda dødsfald. For ikke så længe siden var der en udredt historie om en kvinde, som mødte en mand på Match, og de endte med at gå på adskillige dates.

Da kvinden afblæste det, begav manden sig videre til at stikke kvinden adskillige gange. Ikke så længe efter, blev Match ramt med endnu en retssag, og denne gang skred de til handling. Som et resultat af sagen, besluttede de at begynde at køre baggrundstjek.

De nye baggrundstjek hjalp dog sandelig ikke overhovedet. Faktisk indrømmede match fra starten af, at baggrundstjekkene ’måske gør lidt godt’. Selv virksomhedsansatte indrømmede, at tjekkene havde mangler, og at de ikke ønskede at give deres medlemmer en falsk sikkerhedsfølelse. Prøvede Match virkelig at hjælpe, eller ville de bare gerne have, at offentligheden så dem gør noget mod et stigende problem, for omtalens skyld?

Uanset hvad, efterlades medlemmer udsatte, og det er nu vigtigere end nogensinde før at være forsigtig online. Hvis noget ikke føles rigtigt, så lad personen være og tal kun med de mennesker, du kan stole på.

Online dating kan fjerne intimitet

Til trods for alle de sikkerhedstips og -råd, der bliver givet for første dates med folk, som møder hinanden online, menes det stadig, at omkring en tredjedel af alle kvinder sover med en mand på den første date. Hvis du har besluttet at du leder efter uforpligtende sex snarere end et seriøst forhold, er dette en fantastisk statistik for dig. Men hvis du søger noget mere seriøst, kan det give problemer.

Når man taler med nogen online, er det let at let at snakke om forskellige emner hver dag, og selv efter at have arrangeret første date, vil der stadig kunne flyde samtaler mellem jer. Problemet med dette er, at vi tror vi kender nogen bedre end vi egentlig gør; vi får en falsk følelse af, hvor forholdet er henne. Jo, du ved, at hun godt kan lide pasta og spiller badminton om tirsdagen, men i er stadig i nogen grad fremmede for hinanden.

Eksperter siger, at størstedelen af par, der når til en første date har den forkerte mentalitet, fordi de allerede føler, at de har været på et par dates, og at dette er den tredje eller fjerde. Men en første date er en første date, uanset hvor meget I har skrevet sammen online. Grunden til at så mange mennesker har sex på første date er, at flirtende beskeder er blevet sendt frem og tilbage og den seksuelle spænding er høj allerede inden man mødes. Normalt er den første date bare en fortsættelse af disse beskeder, indtil den ene tager med den anden hjem i slutningen af aftenen.

parSå hvad er problemet med dette egentlig? Når du begynder at date online, er det let at opretholde en facade og tro, at du skriver med dit livs kærlighed. Når du så endelig møder dem, kan det virke som et antiklimaks, fordi du har bygget daten for meget op i dit hoved. Vi ønsker imidlertid ikke at lade alle disse beskeder gå spildt, fordi vi har overbevist os selv om, at der ’helt sikkert var noget her’, så vi ender med at have sex.

Forestil dig millioner af mennesker, som alle gør dette på samme tid, og sider som Match ender med at blive intet mere end et sted at finde uforpligtende seksuelle forhold. Hvis du søger noget mere seriøst, skal du passe på denne effekt, fordi det virkelig kan være skadende. Nogle gange har du måske virkelig en forbindelse med nogen, men ved at sove med dem øjeblikkeligt, kan du faktisk ødelægge magien. Hvad skete der med virkelig at lære nogen at kende, inden man havde sex?

Du bliver overfladisk

I livet bliver vi altid fortalt, at det er en god ting at have for meget at vælge imellem, men når det kommer til online dating kan det virkelig ændre din tankegang. Når vi bliver stillet over for tusindvis af forskellige profiler, kan de meget nemt bare blive ansigter, og vi ved alle sammen, at intet nogensinde kommer til at fungere, hvis vi vælger nogen udelukkende på udseende. På trods af dette er det let at forfalde til at vælge de pæneste personer ud, fordi det er lettere end at læse beskrivelser, og det virker til at være det bedste system.

På bare nogle få uger, vi du gå fra at læse hver enkelt profil og analysere dem i detaljer, til at forkaste nogen, fordi deres billede er sløret. Så vil du afvise folk, fordi de har stavet et ord forkert i deres beskrivelse, eller fordi nogen har taget et selfie helt forkert, eller fordi du ikke bryder dig om deres navns stavemåde. Alle disse mennesker, som du afviser på et sekund, kunne potentielt være dem, du har mest til fælles med, og det skyldes, at online dating gør dig overfladisk.

profil-selfieNaturligvis er løsningen på dette altid at kigge under overfladen og tage regelmæssige pauser fra online dating. Hvis du føler at du afviser folk af tåbelige grunde, så tag nogle dage væk fra computeren og kom tilbage fornyet.

Så snart du lærer at gøre dette, finder du måske nogen, som kan lide alle de samme ting som dig selv, selvom de har en anden hårfarve end du normalt går efter.

Blandingsraceforhold sker sjældent

Vi ved nu, at online dating er fyldt med overfladiske mennesker, men i det mindste ved du nu, hvordan du kan undgå at tilføje endnu en til samlingen. Et andet problem vi ser i online dating er manglen på diversitet mellem mennesker, som ender med at finde et forhold. Jeg er altid glad for at se par, der finder sammen via online dating uanset race eller religion, men manglen på diversitet er skræmmende.

En nylig undersøgelse viste at, til at starte med, var dem, der havde størst sandsynlighed for et svar efter at sende en besked, hvide mænd. Som sådan er hvide mænd dem der mindst sandsynligt vil svare en af anden etnicitet. Undersøgelsen viste også, at sorte kvinder har mindst sandsynlighed for at modtage et svar.

Vi lærte også af undersøgelsen, at over halvdelen af hvide kvinder sagde, at de ville foretrække at date nogen af deres egen etnicitet. Hvide kvinder har en tendens til at vise et tydeligt ønske om hvide mænd, mens Latina  og asiatiske kvinder viser et endnu tydeligere ønske om hvide mænd.

dating-sandhederDenne undersøgelse blev udført af OKTrends (OKCupid’s blog), så blev mødt med skepsis, da den blev frigivet, men en upartisk undersøgelse af National Science Foundation viste præcis de samme resultater.

Hvorfor betyder dette noget? I sidste ende viser det, at ikke alle er på lige fod, når det kommer til online dating, og hvide mænd lader til at være alles fortrukne valg, mens andre etniciteter bliver ignoreret af de forkerte årsager.

Resumé

Så det var det, her er seks store dating sandheder, som ingen nogensinde taler om, og de bør være vigtige overvejelser før du tilmelder dig. Jo, online dating er et fantastisk værktøj, og jeg har selv formået at finde kærligheden, men du skal også være på vagt baseret på, hvad du lige har læst. Hvis du vælger at fortsætte med online dating, pas på dig selv og held og lykke!